
FOF Aalborg
Blid og hensyntagende yoga hos FOF Aalborg med fokus på ryg, nakke og skuldre. Vi arbejder med styrke, smidighed, afspænding og åndedræt i et roligt tempo.
Velkommen til Yoga for ryggen hos FOF Aalborg, hvor vi blidt arbejder kroppen igennem med ekstra fokus på at styrke og afspænde ryg, nakke og skuldre. Undervisningen foregår i et roligt tempo med plads til individuelle hensyn.
Holdet er for alle uanset kropstype, erfaring med yoga og fysiske skavanker. Det er særligt velegnet til dig, der søger en blid form for bevægelse, som kan styrke kroppens muskulatur, skabe ro i kroppen og give plads til fordybelse i en travl hverdag.
Du behøver ikke have erfaring med yoga for at deltage.
Vi arbejder med kroppen enten liggende eller siddende og tilpasser øvelserne til den enkelte krop og dagsform.
Opmærksomheden er på at være til stede i kroppen, styrke og afspænde muskulaturen og bruge åndedrættet som et praktisk redskab. Undervisningen foregår i et roligt tempo, hvor der er plads til at justere øvelserne efter den enkelte deltagers behov.
Formålet med undervisningen er at øge styrken i kroppens muskler, træne smidigheden i kroppens bindevæv og dermed understøtte en hverdag med større bevægelighed.
Vi arbejder også med kropsbevidsthed og evnen til at bruge vejrtrækningen som et praktisk værktøj. Målet er en mere harmonisk krop og et balanceret sind, som kan give fornyet energi i hverdagen og understøtte en god nattesøvn.
Medbring: Behageligt tøj til bevægelse, yogamåtte og tæppe.
Husk, at du stadig kan være med på mange af vores hold, selvom de er begyndt - tilmeld dig blot holdet og skriv i bemærkninger at du ønsker få nedsat kursusgebyret. Efterfølgende returnere vi kursusgebyret for de allerede afholdte mødegange.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere