
FOF Djursland
Spiller du jazz på amatørbasis – eller har du spillet i dit “tidligere liv” – og kunne du tænke dig at spille bigband-musik? Så er Djurzz Forårs Jazz stævnet lørdag den 25. april 2026 kl. 10-17 på Kulturhotellet i Rønde, Djursland noget for dig!
Djurzz Forårs Jazz – et stævne for amatørjazz-musikere
Spiller du jazz på amatørbasis – eller har du spillet i dit “tidligere liv” – og kunne du tænke dig at spille bigband-musik? Så er Djurzz Forårs Jazz stævnet lørdag den 25. april 2026 kl. 10-17 på Kulturhotellet i Rønde, Djursland noget for dig!
Det er en forudsætning, at du kan spille efter noder og har et grundlæggende kendskab til dit instrument. I løbet af dagen indøves tre melodier i instrumentgrupper: Sax/træblæsere, messing og rytmegruppe med fokus på klang og samspil, og dagen sluttes af med en samlet bigband-opførelse af numrene. De tre numre præsenteres for stævnedeltagerne på et webinar onsdag den 8. april 2026 kl. 19-20.30, så du kan forberede dig bedst muligt inden stævnet.
Instruktørerne på stævnet har alle tilknytning til Aarhus Jazz Orchestra – så der er lagt op til en spændende og lærerig dag.
Den afsluttende koncert livestreames på Youtube og Facebook i samarbejde med Care.dk som støtte til kampen for en grønnere verden.
Seneste tilmeldingsfrist er 20. marts 2026. Pris kr. 195. Se mere og tilmeld dig her.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere