
Torsdag den 26/3
FOF Djursland
Oplev et aktuelt og skarpt foredrag om Kina midt i det globale magtspil. Journalist og tidligere TV Avisen-korrespondent Jan Larsen giver et sjældent indblik i hverdagsliv, økonomi og supermagtens voksende rolle i verden – fortalt med både erfaring, nærvær og perspektiv.
Klik på det FARVEDE felt "Vælg hold" for tilmelding og betaling.
Det aktuelle foredrag om stormagtskampen mellem USA og Kina – og om hverdagen, kultur og arbejdslivet for de 1,4 mia. kinesere.
USA's præsident Trump har udpeget Kina som hovedfjenden. Men det er faktisk Kina der i det globale kaos er blevet styrket i forholdet til USA og verden. For Kina har udnyttet Trumps svagheder til at opnå monopoler på vindmøller, solceller, elbiler og snart også kunstig intelligens, robotter og avancerede våben. Spørgsmålet er om vi skal være bange for Kina?
Hjemme i Kina er det andre emner der optager befolkningen. Boligmarkedet er stadig i alvorlig krise – og kineserne tør ikke forbruge, men sparer en tredjedel af lønnen op, fordi udgifter til uddannelse og sundhed let kan vælte familiebudgettet. Hør hvordan de unge klarer sig, kvinderne og de ældre. Mange spørger, er kineserne egentlig lykkelige?
Journalist Jan Larsen har i 20 år beskæftiget sig med Kina, heraf seks år som DR/TV-Avisens Kina korrespondent. Et foredrag med perspektiv, analyser og indblik til at forstå dagens Kina og befolkningen.
Foredraget tilbydes i samarbejde med Syddjurs Bibliotek, der også sælger billetter til arrangementet.

Ved samlet tilmelding og betaling af min. 10 deltagere opnås rabat – kontakt FOF på telefon: 8632 5588 herom.
Bemærk venligst at tilmelding til foredrag og virksomhedsbesøg er bindende og billetter kan derfor ikke refunderes.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere