
FOF Københavns Omegn
Kom med til en inspirerende havevandring i Værløse, hvor du oplever en levende permakulturhave fyldt med biodiversitet, spiselige planter og naturlige kredsløb hos Mette Madvig.
Kom med til rundvisning i en lidt anderledes have og få indblik i permakultur. I Værløse dyrker Mette Madvig sammen med familien en have som giver mad på bordet året rundt. På rundvisningen kan du opleve en lang række permakultur løsninger:
Skovhave med et stort udbytte af frugt, bær og flerårige grøntsager - et sankeparadis!
Gravefri køkkenhave
Høns og ænder integreret i pasning af haven
Opbevaring af høst til vinterens brug
Vandopsamling
Stor mangfoldighed og plads til diversitet
Alt sammen etableret med forbindelser og cirkularitet for øje.
Du vil undervejs opleve hvordan permakultur principper bringes i anvendelse i haven og der er rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Skovbakken Permakultur drives af Mette Madvig, som har diplom i permakultur og underviser i permakultur på kurser, workshops, i private haver og på skoler.
Skovbakken Permakultur v. Mette Madvig
Mødested: Skovbakken 21, 3500 Værløse
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere