
FOF Køge Bugt
Vinyasa kaldes også flowyoga, og er en dynamisk og kraftfuld form for yoga. Her får du sved på panden og god styrketræning, når du bevæger kroppen igennem forskellige flows – alt sammen bundet sammen og understøttet af åndedrættet.
Alle niveauer kan være med, og du behøver ikke have stort yoga-kendskab. Vær dog opmærksom på at du skal kunne være i stående stillinger det meste af tiden.
Vinyasa yoga giver dig styrke i hele kroppen, inklusiv kernemuskulaturen, let pulstræning og et sandt energiboost. Med tiden lærer du de forskellige flows at kende, og du kan arbejde på at finpudse din teknik. Hver time rundes af med afspænding, så du går fra timen energisk, men med ro i hovedet.
Undervisningen vil oftest begynde med opvarmende øvelser, hvorefter du bevæger dig ind i de forskellige flows, og tempoet intensiveres. Times afsluttes med udstræk og afspænding.
Har du brug for hjælp til at finde det rigtige kursus? Ring til os på 56655322, så guider vi dig.
Ønsker du at forpligte dig til et yogahold uge efter uge?
Tager du et yogakursus i FOF Køge Bugt, er det længere forløb, hvor du møder op hver uge. Du ved, at du skal til yoga hver tirsdag (eller mandag, onsdag, torsdag eller fredag), og der skal virkelig gode undskyldninger til for at blive hjemme. Yoga i FOF Køge Bugt er for dig, der vil forpligte dig til mere end bare yoga engang imellem.
Vil du have en underviser, der kender dig og dine behov?
Vores yogahold er små. Din underviser ved, hvem du er, og hvad du har brug for, og dine holdkammerater regner med, at du kommer.
Din underviser er erfaren og dygtig og kan guide dig ind i yogaen samt hjælpe dig med at tage hensyn til eventuelle skavanker.
Vil du fjerne fokus fra præstationer og finde fællesskab omkring yoga?
Her handler det ikke om, hvordan du ser ud, eller hvordan du præsterer. Bare det, at du møder op på måtten, gør dig til en del af fællesskabet. Mange går her år efter år og lærer hinanden at kende.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere