
FOF Nordvestjylland
Samtaleforedrag om relationer, samliv, dating og krænkelseskulturen
I dette foredrag vil Joy Mai Kissov og Juliane Overgaard tage udgangspunkt i deres eget liv og erfaringer og håber, at deltagerne tager imod opfordringen til at byde ind, så vi kan få gang i den vigtige samtale om livet og forskellige emner, der kan være svære, deler vandene eller optager mange. I foredraget vil vi forsøge at servere emnet på en ny måde med masser af skæve smil og klap på skulderen:
Hvorfor vælger flere at leve alene eller i såkaldte cola-forhold?
Hvorfor vælger flere singlelivet til? Og hvad nu hvis en kæreste står øverst på ønskesedlen, men det viser sig at være svært at navigere i dating-Danmark?
Er familielivet under pres med de nye samlivsformer og hvordan håndterer man bonusbørn eller -børnebørn?
Vi har lært et nyt ord: Krænkelse!
Me-Too, krænkelseskultur – hvad sker der med vores samfund?
Befinder vi os i en identitetskrise? Hvem er jeg? Er jeg mand, kvinde eller noget helt andet?
Er vores samfund ved at udvikle sig til hysteri, hvor vi ikke længere må være formand som kvinde, bestille en kagemand, sige negerbolle eller nyde en ”kæmpe eskimo”?
Hvorfor skal vi alle opføre os så ordentligt? Hvorfor må vi ikke længere skille os ud fra mængden?
Vi kender alle Janteloven, men er der kommet en anti-jantelov?
Vi glæder os til at møde jer og håber, at I lyst til at dele jeres erfaringer og spørgsmål med os.
Kom frisk til god debat og hygge på Tuskær 😊
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere