
Nyhed
FOF Nordvestjylland
Nye keramikkurser på Døesvejens Fritidscenter ved Inge Kejlberg Tornvig, Porcelinge. Inge udbyder 2 hold om onsdagen; 1 om formiddagen og 1 sidst på eftermiddagen. Skal du med til keramik fra uge 8?
At arbejde med ler er både meditativt og godt for sjælen – her får du lov til at fordybe dig, mærke materialet og lade tiden slippe sit greb.
Jeg viser forskellige teknikker og giver konkrete opgaver, som du kan følge, hvis du har lyst – eller bruge som afsæt til dine helt egne idéer. Du vil blive introduceret til drejning, men undervisningen er ikke et egentligt drejekursus.
Vi arbejder med stentøjsler i forskellige varianter og undersøger struktur, brugsrelaterede former og skulpturelle udtryk. Uanset erfaring handler det om nysgerrighed, leg og lysten til at skabe.
Og vigtigst af alt: Vi hygger os, deler inspiration og lærer af hinanden undervejs.
Materialer er ikke inkluderet i kursusprisen, men afregnes med underviseren ved kursets afslutning.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere