
FOF Østfyn
Tag med på sanketur på Fyn og lær at finde, tilberede og smage vilde urter. En guidet naturoplevelse med mad over stormkøkken – for alle nysgerrige.
Oplev naturen på Østfyn med alle sanser, og lær hvordan du finder, genkender og tilbereder vilde urter. Denne sanketur i Kerteminde eller Nyborg er for dig, der er nysgerrig på naturens spisekammer og ønsker en praktisk introduktion til sankning.
På kurset guides du af en naturvejleder gennem skov, strand, eng og grøftekant – afhængigt af sæson og lokation. Undervejs samler I spiselige urter, som efterfølgende forvandles til en lækker tapasmenu tilberedt over stormkøkken. Her får du både viden, smagsoplevelser og inspiration til selv at gå på opdagelse i naturen.
At identificere spiselige vilde urter i naturen
Hvor og hvornår du finder naturens råvarer
Grundprincipper i sankning og bæredygtig indsamling
Tilberedning af vild mad over stormkøkken
Lokation: Kerteminde og Nyborg (Østfyn)
Gåtur: Ca. 3 km i varieret terræn
Holdstørrelse: Maks. 8 deltagere
Medbring: Tøj efter vejret og egne drikkevarer
Inkluderet: Alt udstyr og råvarer til sankning og madlavning
Bemærk: Kurset er ikke egnet for gangbesværede. Ved kraftig regn kan turen blive aflyst.
Kurset ledes af en erfaren naturvejleder med passion for sankning, naturformidling og friluftsliv.
Har du spørgsmål til kurset er du velkommen til at skrive til Mia Naturvejleder: friluftsformidler@gmail.com
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere