
FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord-Viborg
Lær at lave dine egne, synlige reparationer på tøj og boligtekstiler.
Det mest bæredygtige tøj, er det vi allerede har i skabet. At passe på, reparere og bruge dit tøj i længere tid forlænger dets levetid og mindsker behovet for nyproduktion.
Visual mending kan oversættes til Synlig tekstil-reparation.
Du kan komme på en 1-dags workshop eller et kursus der løber over 5 mødegange a 3 timer pr. gang.
Med udgangspunkt i dit eget medbragte tøj og boligtekstiler, lærer du at reparere tyndslidt stof og huller i alt det, der ligger bagerst i skabet, og venter på at komme i brug igen.
Det kan være i striksokker, sweater, vanter, halstørklæder eller huer, hvor vi bruger teknikkerne maskesting og opmaskning. Eller en uldplaid, vævede gulvtæpper og tynde bomuldssokker, hvor vi bruger vævelærredsstopning.
Huller under armen på T-shirts og bluser og flænger i nederdele, kjoler og skjorter er der også forskellige teknikker til, som du kan lære. Alle teknikker på kurserne i visual mending er håndsyning.
Du bestemmer hvor synlige og vilde eller stille og afdæmpede farverne i dine reparationer skal være.
Du medbringer tøj/tekstiler som du gerne vil arbejde med. Tag gerne flere ting med, som du gerne vil lære at reparere, så viser underviseren dig hvordan du kan gøre.
Underviseren medbringer nåle, stoppeæg, stoppesvampe, opmaskernåle, hæklenåle og sylupper til lån på undervisningsdagene.
Der skal påregnes en mindre materialeudgift til stoppegarn og diverse forstærkningsmaterialer.
Der vil være mulighed for køb af mendings-kit med stoppeæg, nåle, et lille udvalg af tråd og en nålebog. Dette skal bestilles ved kursustilmelding.
Kurset løber over 5 mødegange a 3 timer pr gang. Dette giver dig mulighed for fordybelse og ro i undervisningen og mellem undervisningsgangene at integrere Meditative Mending i din hverdag hjemme.
Tag et kik på @ullafaartoft (instagram/facebook), så du får ideer til det håndsyede du kan lære på kurset - find links på Ullas profil.
“Det der er skønt ved synlige reparationer er, at du tydeligt kan se hvad du laver mens du reparerer, og alle kan se, at du holder af dit tøj, når du atter går med det. I alle teknikker er der rig mulighed for farveleg og meditative timer med nål og tråd. Det vigtige er at sænke skuldrene og nyde processen. Du kan bruge reparation som en tiltrængt pause fra en travl hverdag. Jeg kalder det Meditative Mending.“
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere