
FOF Aalborg
Slip kreativiteten løs og start weekenden med ler, bobler og hyggeligt samvær. På Keramik & Bobler hos FOF Aalborg former du dine egne keramikprojekter, mens du nyder en afslappet og inspirerende eftermiddag i godt selskab.
Trænger du til en anderledes og hyggelig start på weekenden? Tag veninderne eller vennerne under armen og kom med til Keramik & Bobler – en kreativ eftermiddag, hvor du kan arbejde med ler, skabe dine egne unikke værker og nyde et glas kolde bobler undervejs.
Kurset er for alle, der har lyst til at udforske keramik i Aalborg – uanset om du er nybegynder eller allerede har erfaring med ler og formgivning.
Du får mulighed for at forme og dekorere dine egne små keramikprojekter. Det kan være alt fra krus og skåle til dekorative genstande – kun fantasien sætter grænser.
Når dine værker er tørret og brændt, får du besked, så du kan hente dem og tage dine personlige kreationer med hjem.
Du kan dekorere dine emner med begitninger, hvorefter underviseren glaserer dem med en klar glasur. Hvis du gerne selv vil glasere dine keramikting, kan du efterfølgende tilmelde dig kurset Mal på keramik.
Hos FOF Aalborg handler Keramik & Bobler ikke kun om at arbejde med keramik. Det handler også om nærvær, kreativitet og fællesskab.
Kurset finder sted fredag eftermiddag – den perfekte måde at starte weekenden på, inden turen måske går videre ud i Aalborgs byliv. Her er der plads til både grin, fordybelse og gode samtaler omkring arbejdsbordet.
Der er inkluderet to glas bobler pr. person, og vi sørger for materialer, værktøj og en hyggelig atmosfære. Du skal blot møde op med åbent sind og lysten til at skabe.
Vi arbejder med forskellige typer stentøjsler. Den mest anvendte ler koster 59 kr. pr. kg. Brænding og glasur er inkluderet i prisen.
Dette keramikkursus i Aalborg er åbent for alle. Du behøver hverken erfaring med keramik eller kendskab til teknikker og materialer på forhånd.
Det vigtigste er lysten til at være kreativ, prøve noget nyt og nyde nogle hyggelige timer sammen med andre.
Lokalet ligger på Boulevarden 32B i Aalborg. Der er rampe til keramiklokalet, men toilettet ligger på 1. sal og er desværre ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere