
FOF Aalborg
Mærk kroppens naturlige energi gennem en introduktion til bioenergetiske kropsøvelser. Få en smagsprøve på en metode, der kan skabe større kropsbevidsthed, ro og velvære.
Er du nysgerrig på bioenergetiske kropsøvelser? Her har du mulighed for at prøve metoden og opleve, hvordan øvelserne kan skabe større kontakt til kroppen og dens naturlige energi.
Bioenergetiske kropsøvelser er udviklet af den amerikanske læge Alexander Lowen, som var elev af Wilhelm Reich. Øvelserne arbejder med kroppens naturlige vibrationer og kan hjælpe med at løsne spændinger. Målet er at skabe en oplevelse af en mere levende krop, større kropsbevidsthed og en bedre kontakt til dig selv.
Mange oplever, at øvelserne med tiden kan bidrage til en dybere vejrtrækning, øget velvære, større selvtillid og en mere naturlig kropsholdning.
Denne introduktion er for alle – uanset alder, køn, baggrund eller erfaring. Øvelserne foregår i et roligt tempo og udføres både stående og liggende, så alle kan være med.
Undervisningen varetages af Vibeke Vestergaard, som er uddannet psykoterapeut, Kranio-Sakral terapeut og sygeplejerske. Hun har mange års erfaring med at arbejde med mennesker i forskellige livssituationer og har drevet egen klinik med Kranio-Sakral terapi siden 2005.
Hos FOF Aalborg får du en tryg introduktion til bioenergetiske kropsøvelser, hvor der er fokus på nærvær, kropsbevidsthed og personlig udvikling.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere