
FOF Sydøstjylland
Bliv en del af et litterært fællesskab i Vejle. Læs spændende bøger, del dine læseoplevelser og deltag i inspirerende samtaler om litteratur.
Læser du? Så del oplevelsen med andre læsere.
At deltage i en læsekreds giver bogoplevelser ud over selve bogens fortælling.
Vi læser danske og internationale romaner, som vi sæsonvis krydrer med fx en novellesamling, en biografi eller en skønlitteraturforfatter, som trækker videnskaben ind i litteraturen.
På faste datoer i sæsonen mødes vi ca. en gang i måden [i et lokale i Bygningen]. Til hver gang læses en bog, som vi har ca. fire-fem uger til at læse og tage noter til som egen forberedelse.
Som hovedregel behøver du ikke at købe bøgerne selv, da Vejle Bibliotek støtter læsekredse med et stort udvalg af bøger. I denne sæson læser vi dog en helt ny bog, som du selv skal købe. Til de øvrige gange udleveres næste bog, som biblioteket hjælper os med. Dem sørger mødelederen for.
Den første bog henter du på biblioteket, og det får du information om direkte på mail.
Foreløb læseplan:
Ruth K. Jones: Kvinderne fra Grand Hotel
Dorte Nors: Spænd
Valerie Perrin: Tata (udkommer 27. august 2026), købes
Abraham Verghese: Knivens Æg
Solveig Balle: Om udregning af rumfang bd. 1 eller Iben Mondrup: Hvordan kan vi
Deltagelse kræver ingen forudsætninger ud over stor læseglæde og lyst til at fordybe sig i bøgerne og dele læseoplevelserne med gruppen. Forventningerne er derfor, at deltagerne har læst bogen og taget egne noter med fx forslag til emner, som gruppen samlet drøfter. Det giver en rigere deling af læseoplevelsen, mulighed dybere indsigt i fx forfatterens plot og handlingens udfoldelse.
Udbyttet af deltagernes egen forberedelse, deling og drøftelser giver sammen med strukturerede mødegange flere perspektiver på litteraturen.
Denne læsekreds i Vejle er for dig, der elsker bøger og gerne vil dele læseoplevelser med andre. Sammen skaber vi et inspirerende litteraturfællesskab med plads til refleksion, samtale og nye perspektiver på både danske og internationale værker.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere