
FOF Sydøstjylland
Syng dig stærkere i krop og sind. Løget Sundhedskor er et trygt fællesskab for dig med helbredsmæssige udfordringer – her styrker vi lunger, hukommelse og livsglæde gennem sang.
Nyt Sundhedskor i Løget Kirke
For dig, der har fået en mavepuster-diagnose. Har du fået en krævende helbredsbesked og savner du et fællesskab, der styrker både krop og sind?
Kom med i vores sundhedskor i Løget Kirke – et trygt og kreativt rum med fokus på:
Flerstemmig korsang
Styrkelse af lungekapacitet og vejrtrækning
Kreativ hukommelsestræning gennem musik
Du behøver ikke have sunget før – alle stemmer er velkomne. Vi synger for glæden, for fællesskabet og for helbreddet.
Hvad er et sundhedskor?
Vi kreerer musik, tvinger hjernen til at arbejde på kryds og tværs; vækker mental energi og skaber nye, bedre vaner.
Vi fokuserer på, hvad sangene gør ved os ved at træne den musisk kreative hukommelse og koncentration; at bruge hjernen på en anden måde. Vi synger flerstemmig korsang og øver os på at flytte opmærksomheden ud på flow, præcision og detaljer fx ved at forme klang, dynamik mm. Korsamarbejdet udvider desuden den enkeltes repertoire af copingstrategier, samt faciliterer livsmestring og nye bekendtskaber.
Vi træner lungeformåen, balance og gang gennem legende opvarmningsøvelser og korarbejdets udfordringer med rytmer og pauser.
Lad sangen hele sjæl og psyke, og lad os mestre og fejle i flok, og finde glæde og vitalitet i det, vi kan sammen.
Hvor øver Løget Sundhedskor?
Koret øver i Løget kirke mellem kirkens faste mandagsaktiviteter og Løget gospelkors øvetid.
Løget kirke er en moderne kirke i ét plan med parkering lige udenfor kirkedøren.
Løget kirke har et af byens bedste rum at synge i og er handicapvenligt indrettet.
Koret er for:
Alle, som døjer med KOL og andre lungebegrænsninger.
Alle, som udfordres af stress, depression, ensomhed og lignende.
Alle, som har fået en mavepuster-diagnose som fx tidlig demens, alzheimer eller ADHD.
Pårørende er velkomne til at deltage på målgruppens præmisser.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere