
FOF Sydøstjylland
Er du interesseret i at sy, men har brug for inspiration eller et lille skub til at komme godt i gang? Eller har du lyst til at eksperimentere med upcycling af tekstiler? Så er her muligheden for at få en masse fif og inspiration til lige dét, du gerne vil i gang med. Om du er nybegynder eller har syet før betyder intet, da der undervises individuelt på små hold.
Vi skal hygge, være kreative og inspirere hinanden. Kom med dine sy-projekter og bliv inspireret til f.eks upcycling, eller få hjælp til sy-teknikker, sy-mønstre og finish.
Individuel syning for begyndere og letøvede.
Jeg vil vejlede og støtte dig igennem hele sy-processen med udgangspunkt i dit niveau. Hvis du vil sy nyt tøj, anbefales det at du medbringer et mønster, til det som du gerne vil sy.
Vi kan lave lettere tilretning og design justeringer af de mønstre du har med, så du får det design som du ønsker, men da det ikke er et decideret tilskærings-kursus, er det ikke her vi lægger størst fokus.
Der er også mulighed for at arbejde med f.eks quilt og patchwork.
Kurset foregår i mit skønne sy-værksted i forbindelse med vores bolig, hvor jeg sørger for god stemning og der er en smuk udsigt til skoven.
Vigtigt! Du skal selv medbringe symaskine til kurset.
Derudover skal du medbringe alle de materialer, du skal bruge som: stofsaks, blyant, tråd, knappenåle, målebånd, kridt, eventuelt mønster til det, du gerne vil sy. Sidst, men ikke mindst skal du medbringe det stof, du ønsker at sy i.
Det kan være enten nyt, arvet eller genbrugstekstiler. Det er vigtigt, at især nye tekstiler er vasket, inden kurset for at tage højde for krymp. Jeg har også et lille lager at fine genbrugstekstiler, som man kan tilkøbe på kurset hvis man mangler noget.
Jeg har også et lille udvalg af mine egne sy-mønstre som man kan benytte under forløbet. Du kan gå på opdagelse i mine mønstre på min hjemmeside: www.ameproject.dk eller instagram: ame_project_
Det praktiske:
Inden forløbet starter, vil du modtage en mail fra mig, hvor jeg vil høre lidt om dine forventninger til kurset, hvad du gerne vil lave og om du har prøvet at sy før. På den måde er jeg bedst forberedt til at kunne hjælpe dig, når kurset starter.
Har du spørgsmål til forløbet, er du velkommen til at sende mig en mail på camillaaskholm@gmail.com
Kurset foregår på Skovmøllevej 26a, (i kælderetagen) 7100 Vejle
Der er god plads til at parkere bilen (gratis) lige ved døren.
Benytter du offentlig transport, kan man fra Vejle trafikcenter tage bus nummer 111 til stoppestedet Ribe Landevej v. Skovmøllevej, 200 meter fra værkstedet.
Er man på cykel, ligger mit værksted 2,9 km fra Bryggen i Vejle centrum og der er cykelsti hele vejen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere