
FOF Sydøstjylland
Lær at lave frisk pasta fra bunden. På kurset lærer du, hvordan en enkel pastadej bliver til silkeblød tagliatelle og fyldt tortelloni.
Drømmer du om at lære at lave frisk pasta helt fra bunden? På dette italienske madkursus i Vejle får du indblik i de grundlæggende principper bag frisk pasta og lærer, hvordan mel, æg, æltning, hviletid og udrulning påvirker både struktur, smag og det færdige resultat.
Gennem praktiske øvelser arbejder I med pastadej, udrulning, formning og fyld. I laver frisk tagliatelle med ragù alla bolognese, tortelloni med smør og salvie, og I slutter naturligvis af med en hjemmelavet tiramisu.
På kurset i italiensk madlavning i Vejle lærer du blandt andet:
At lave en klassisk pastadej fra bunden
Teknikker til æltning, hviletid og udrulning
Hvordan du bruger en pastamaskine korrekt
At lave frisk tagliatelle med god struktur
At forme og fylde tortelloni
Du får mulighed for selv at få fingrene i dejen og lære teknikker, som du efterfølgende kan bruge hjemme i dit eget køkken.
Kasper har en stor passion for pasta og surdejsbrød. I 2024 gik han videre fra audition i MasterChef med en håndrullet trofie fra Ligurien, og året efter rejste han til Bologna for at fordybe sig i tagliatelle, tortelloni, ragù alla bolognese og den italienske madkultur, der følger med.
Siden efteråret 2025 har Kasper haft over 240 kursister igennem sine kurser i surdej, pizza, rugbrød og kardemommesnurrer. Nu tager han passionen og formidlingen med ind i pastaens verden og giver dig teknikker, som du kan tage med hjem og bruge i dit eget køkken.
Du behøver ingen erfaring for at deltage på dette pastakursus i Vejle. Kurset er for dig, der gerne vil lære at lave frisk pasta i et hyggeligt og inspirerende fællesskab.
Uanset om du aldrig har lavet pasta før eller allerede har eksperimenteret med italiensk madlavning derhjemme, får du konkrete teknikker, en bedre forståelse for håndværket og masser af inspiration med hjem.
Alle ingredienser og redskaber er inkluderet
I laver tagliatelle med ragù alla bolognese, tortelloni med smør og salvie og hjemmelavet tiramisu
Medbring gerne din yndlingsdrik til en hyggelig aften med italiensk madlavning.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere