
Leder du efter et mor/barn-hold, eller et træningshold for gravide i Køge? FOF Køge Bugt har træningshold for gravide og nybagte mødre. Kom selv eller tag din mødregruppe med.
Brug gravidtræning som en del af din fødselsforberedelse i Køge. Undervisningen foregår over 8 gange på trygge hold med fokus på øvelser tilpasset gravide. Der arbejdes med kropsvægt, let modstand, balance og vejrtrækningsøvelser. Tempoet er roligt, og der lægges vægt på korrekt teknik og god vejledning, så du kan træne sikkert.
Du får en aktiv mødregruppe i Køge og en efterfødselstræning, der over otte undervisningsgange styrker morkroppen. Du får trænet hele kroppen med fokus på områder, der ofte er påvirket efter fødslen, fx bækkenbund, mave, ryg og skuldre.
Du får et omsorgsfuldt rum til at lande i kroppen efter graviditet og fødsel.
Vi arbejder blandt andet med:
Åndedrættet og kroppens naturlige rytme
Bækkenbund, core og mavemuskulatur

Afspænding, ro og balance i kroppen
Genopbygning af styrke og stabilitet
Forløsning af spændinger og øget kropsbevidsthed
Både gravidtræning, mor barn træning og efterfødselsyoga foregår i vores egne lokale i Den Hvide By i Ølby. Her er omklædningsrum, et lille køkken, og plads til at få en snak før eller efter holdet.