Gå til indhold

Særligt tilrettelagte kurser

På denne side har vi samlet de kurser der har mere tid og fokus til den enkelte deltagers behov.

Særligt tilrettelagt undervisning er almindelig aftenskoleundervisning, hvor underviseren er nødt til at tage et sådant hensyn til den enkelte deltager, at undervisning på hold af normal størrelse ikke giver mening. Der tages særlige hensyn i den pædagogiske tilrettelæggelse, fordi kursisterne har et særligt pædagogisk behov for ekstra opmærksomhed fra underviserens side.

Indlæser kursusliste

For dig der ikke kan deltage på et alment hold

Forudsætning for deltagelse på et særligt tilrettelagt hold

Deltagelse forudsætter deltagerens underskrift på en tro og love erklæring fra underviseren på første mødegang - og at underviseren vurderer at deltageren opfylder kommunens forudsætninger for deltagelse på et særligt tilrettelagt hold. Ellers skal deltageren afvises fra deltagelse. Underviseren vurderer, om en kursist bør flyttes fra et handicaphold til et alment hold - eller omvendt.

For at kunne betragtes som handicappet i forhold til undervisningen skal der være et konkret handicap i forhold til det konkrete undervisningsforløb. Det er f.eks. ikke et handicap at være overvægtig, ældre eller gravid - eller at mødekalenderen for et handicaphold er mere belejlig end mødekalenderen for et alment hold.

Har du spørgsmål?

Kontakt FOF Sydjyllands kontor for en dialog om, hvorvidt deltageren er handicappet i forhold til undervisningen i det konkrete emne. I forbindelse med deltagerens underskrift på en tro og loveerklæring ved underviseren på første mødegang, kan underviseren forklare og svare på spørgsmål - men det anbefales at være afklaret i forbindelse med tilmeldingen til holdet.

Send os en mail (24/7) eller ring i åbningstiden.