
FOF er aftenskole for hele Danmark
Vi har kurser, foredrag, debatter og udflugter. Fordi vi tror på, at verden har brug for et sted, hvor du kan vokse - også når du er voksen.
Hvad er aftenskolen?
Aftenskolen er ikke et trin op ad stigen. Det er et sted, du vokser som menneske. I FOF Aftenskolen kan du gå til noget. Du kan dyrke din interesse, styrke dine færdigheder - og hente store opdagelser med hjem til hverdagen.
Hvorfor gå på aftenskole?
Folk begynder som regel på aftenskolen, fordi de ønsker at lære nyt og opleve noget. På aftenskolen får du viden og kunnen, der løfter dig personligt. Du bliver en stærk medborger og aktiv deltager i demokratiet. Så du kan tage din del af ansvaret for det samfund, vi alle er en del af.
Hvad kan jeg gå til?
Vi har over 16.000 kurser, foredrag, debatter og udflugter at vælge mellem hvert år. Så der er helt sikkert også noget for dig. Uanset om du er interesseret i sprog, gastronomi, håndværk, madlavning eller verdens tilstand. Se, hvad du kan vælge mellem her.








Sundhed og bevægelse
På aftenskolen finder du motion til krop og sind. Både den blide, langsomme og den med lidt højere puls. Der er plads til alle – uanset om du allerede er i god form eller bruger aftenskolen til at komme i gang.
Musik og kultur
Er det nu, du skal realisere din drøm om at spille guitar eller trompet? Skal du lige have finpudset det, du engang lærte om noder? Eller vil du finde et gospelkor, et band eller et orkester at spille med? Du kan finde det hele på aftenskolen.
Sprog
Måske skal du på en rejse, hvor det vil være godt at kunne spansk. Måske er du på vej til et nyt job, hvor du får tyske kollegaer. Eller også vil du gerne få ordentligt fat i dit engelsk. Mulighederne for at lære sprog er mange på aftenskolen.
Kreativitet og håndværk
Kreativitet fås i mange varianter på aftenskolen. Du kan prøve dig selv af med keramik, strik eller syning, maleri eller tegning. Er du mere til mosaik, glaskunst, træarbejde eller knivværksted, så finder du det også. Og der er også noget til dig, der vi være mesterfotograf eller dyrke design.
Gastronomi og madkundskab
Mad samler mennesker – og på aftenskolen kan du smage dig gennem hele verden. Prøv kræfter med japansk, koreansk eller indisk mad, kast dig ud i italienske klassikere eller gå på opdagelse i nemme hverdagsretter, klimavenlig kost eller gæstemad, der imponerer.
Samfund og debat
Er aftenskolen kun om aftenen?
Vi hedder aftenskolen, fordi vi er startet med at være det sted, man kunne gå i skole "efter arbejdet". Men i dag er aftenskolen i gang fra tidlig morgen til sen aften - alle ugens dage.
Er der også et kursus til os, der har travlt?
Du kan altid finde et tilbud, der passer ind i din kalender. Du kan finde hold, der varer en hel sæson – typisk op til et halvt år. Du kan finde korte forløb eller ugekurser. Og vi har masser af oplevelser og foredrag, der finder sted på en enkelt dag eller en weekend.
Hvor finder jeg min aftenskole?
FOF Aftenskolen består af over 20 lokale foreninger, som er til stede i alle regioner og i mere end 80 kommuner tilsammen. Hos os kan du gå til noget i over 250 danske byer. Fra Sakskøbing i syd til Skagen i nord. Så du finder sikkert også en aftenskole lige i nærheden af dig.
FOF Aftenskolen i tal
Hvert år deltager mere end 200.000 danskere i en aktivitet hos FOF.
Vi har over 16.000 forskellige aktiviteter om året.
Hvert år har over 3.000 undervisere et hold på FOF Aftenskolen.
Hos os kan du gå til noget i over 250 danske byer.
FOF har eksisteret siden 1947 - så vi har næsten 80 års erfaring i at lære fra os.
