
Mød en underviser
Vi ved godt, at det ikke altid er nemt at lære noget nyt. Især ikke når man er voksen. Derfor har vi gjort os umage med at finde over 3.000 undervisere, der er klar til at hjælpe dig.
Vi er eksperter i at lære fra os
Uanset om du vælger aftenskolen fordi du gerne vil tjekke de spanske verber af inden ferien, fordi du vil i gang med strikkepinden, trommestikken eller kokkekniven – så elsker vi din nysgerrighed. Vores over 3.000 undervisere er blandt de bedste i landet - og de er klar til at stå på tæer for at indfri dine forventninger. De brænder for deres fag og er opsatte på, at du skal lykkes.





Lær jazz med Niels
Bassist, komponist, arrangør og underviser. Niels Ryde har spillet professionelt siden 1988 og studeret klassisk og jazzbas. Han har 25 års erfaring som underviser i ind- og udland i bas og sammenspil. I 2006 blev Niels Ryde kåret som ”Årets Fynske Jazzmusiker” under en koncert med DR’s Bigband.
Lær at sy med Victoria
Victoria Ladefoged har både en uddannelse fra Designskolen Kolding og The Royal College of Art i London samt mere end 20 års erfaring med design og syning. Victoria har ofte bæredygtighed og genanvendte materialer som fokus - både når hun designer, underviser og deler glæden ved at sy selv.
Lær snedkeri med Greg
Snedker, møbeldesigner, iværksætter og underviser. Greg Stone har en kandidatgrad i bæredygtig udvikling og mere end 10 års erfaring med at bygge møbler. Tidligere har han drevet en møbelvirksomhed i Vancouver, Canada, med fokus på møbler skabt af genbrugstræ. I dag underviser han bl.a. på FOF Aftenskolen.