Gå til indhold

Salgsbetingelser

Her kan du læse FOF Aarhus' salgsbetingelser, når du tilmelder dig en aktivitet.

Tilmelding

Tilmeldingen er først endelig, når du har modtaget en kvittering pr. mail.

Har du betalt med Dankort eller MobilePay, vil beløbet først blive trukket, når det er sikret, at du har en plads på holdet.

Materialeudgifter og ekskursioner

Medmindre andet er anført, skal eventuelle materialer og ekskursioner betales af deltagerne.

Betingelser for tilbagebetaling af kursusgebyr

Tilbagebetaling af kursusgebyret kan ske indtil 14 dage før holdets planlagte start, dog fratrukket et administrationsgebyr på kr. 125,00,-, medmindre dette overstiger kursets pris. Herefter er tilmeldingen bindende, og kursusgebyret kan ikke refunderes.

Følgende berettiger ikke til delvis eller hel tilbagebetaling:

  • Ændring af undervisningssted

  • Ændring af underviser

  • Aflysninger pga. undervisers sygdom (kurset vil blive forlænget tilsvarende i sidste ende af forløbet)

  • Lokaleaflysninger (kurset vil blive forlænget tilsvarende i sidste ende af forløbet).

I tilfælde af at undervisningen udsættes eller sættes i bero, vil den undervisning, du måtte mangle i den gældende periode, så vidt muligt blive tillagt i sidste ende af dit undervisningsforløb. Vi kan ikke love kompensation for ændringer i undervisningen.

I tilfælde af helt ekstraordinære hændelser, som påvirker afholdelsen af undervisningsaktiviteter, vil vi så vidt muligt forsøge at gennemføre undervisningen på alternative og/eller supplerende måder.

Ved ekstraordinære hændelser, som berører afholdelsen af et foredrag, gør vi vores yderste for at finde en ny dato for afholdelsen, hvor din billet vil være gældende.

Den købte billet til et konkret foredragsarrangement i FOF Aarhus kan som udgangspunkt ikke refunderes eller byttes til et andet arrangement.

Øvrige betingelser ved køb

Køb af kurser, foredrag og lignende er ikke omfattet af fortrydelsesretten (jf. forbrugeraftalelovens §18, stk. 2).

Ifølge Folkeoplysningslovens gældende regler er 1 undervisningslektion på 55 minutter, hvoraf 45 minutter er undervisning og 10 min er pause.

Ovenstående er ikke gældende ved rejser og ture. Her er særskilte regler, som kan læses i beskrivelsen af den enkelte aktivitet.

Deltagergebyr for selvtræning og ældreidræt på Folkehuse i Aarhus kan ikke refunderes.

Ved tilmelding giver du samtykke til, at FOF Aarhus’ administration og undervisere må kontakte dig i forbindelse med din deltagelse på kurset, foredraget eller arrangementet.

Ophavsret

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. FOF Aarhus forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretsloven § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.