På denne side kan du læse mere om mulighederne for at deltage i aktiviteter i FOF Aarhus, hvis du har et handicap eller særlige behov.
I FOF Aarhus har vi respekt for det enkelte menneske, og der skal være plads til alle. Har du et fysisk eller psykisk handicap og/eller er kørestolsbruger, har du mulighed for at tilmelde dig et af vores mange kurser og ikke kun vores hensyntagende hold. Alt efter kursus undersøger vi gerne, hvorvidt det er muligt for dig med psykiske eller fysiske gener at tilmelde sig et ordinært hold. På visse hold vil der være mulighed for, at en ledsager kan komme med.
Ved vores undervisningslokaler og foredragssteder er der som regel mulighed for handicapparkering. Dog varierer antallet af pladser, hvorfor der nogle gange henvises til nærmeste handicapparkering. Gå til Aarhus Kommunes side for parkering for personer med handicap for at undersøge parkering tættest på de forskellige undervisningssteder.
Elevator findes kun i nogle bygninger. Derfor kan det være en god idé at forhøre sig hos os på mail@fof-aarhus.dk eller på telefon: 8612 2955.
Det var en rigtig god oplevelse med en god instruktør. Hun gjorde sit bedste for at inkludere og hjælpe mig.