
FOF Aarhus
Tag med på en inspirerende rejse gennem Bibelen, hvor vi dykker ned i verdens mest læste og kontroversielle bog. Bibelen har formet civilisationer, inspireret kunst og tændt sjæle - men den er også en bog fuld af drama, mysterier og røverhistorier.
I dette kursusforløb tager Uffe Holmsgaard Eriksen, cand.theol. og ph.d. i kirkehistorie, os med ind i nogle af Bibelens mest kendte og fascinerende tekster – fra både Det Gamle og Det Nye Testamente.
Vi dykker ned i udvalgte uddrag fra de 66 skrifter, som tilsammen udgør Bibelen, og møder et væld af stemmer, fortællinger og verdensbilleder, der ikke altid trækker i samme retning.
Skal Bibelen læses bogstaveligt eller i overført betydning? Er der forskel på Gud i Det Gamle og Det Nye Testamente? Hvad spiste Adam og Eva egentlig i Edens Have? Hvorfor skulle Abraham ofre Isak, og var Jesus i virkeligheden en revolutionær oprører? Vi arbejder os tættere på de spørgsmål, som teksterne bliver ved med at rejse – også i dag.
Første del af forløbet: Det Gamle Testamente
Tirsdag d. 10/11, 17/11, 1/12, 8/12 og 15/12.
Anden del af forløbet: Det Nye Testamente
Tirsdag d. 19/1, 26/1, 2/2, 23/2 og 9/3.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere