
FOF Aarhus
Pak traveskoene og fuglekikkerten og tag med på en begivenhedsrig tur til vadehavet sammen med vores dygtige turleder, biolog og naturvejleder John Simoni.
Med sine 1.466 km2 er Nationalpark Vadehavet Danmarks største og vigtigste nationalpark. Med 13 millioner trækfugle der raster forår og efterår her for at tanke op til det videre træk, er det samtidigt et af Europas vigtigste naturområder. Derfor er det også på UNESCOS Verdensarvsliste.
På turen skal vi mærke storheden og udfordringen i landskabet, den endeløse natur og de enorme mængder af fugle. Vi kan ikke garantere sort sol, men til gengæld kan vi garanterer en storslået dag med masser af naturoplevelser.
Afgang fra busholdepladsen ved Musikhuset, Valdemarsgade 1.
Prisen er inkl. transport, guide, kaffe/the/vand ad lib., lidt sødt til eftermiddagskaffen og aftensmad i feltkøkkenet - medbring madpakke til frokost.
Bemærk: deltagelse forudsætter du er godt gående.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere