
FOF Aarhus
Vil du bevæge hele kroppen i et roligt tempo og med fokus på velvære? På Træning allround for K65+ får du skånsom og varieret træning, hvor hele kroppen bliver arbejdet igennem.
Vi starter med øvelser for hoved, nakke, skuldre og arme og bevæger os videre til bækken og hofter. Der er fokus på både balance og styrke, og vi laver gulvøvelser, der styrker mave og ryg. Træningen foregår i et roligt tempo og afsluttes med strækøvelser og en afslappende powernap.
bevæge kroppen skånsomt og grundigt
styrke balancen og øge din mobilitet
opnå øget velvære og kropsligt overskud
Træning allround for K65+ er for dig, der ønsker at holde kroppen i gang. Alle kan være med - uanset tidligere træningserfaring.
Kom gerne i tøj, du kan bevæge dig frit i.
NB. Dette hold kategoriseres som hensyntagende undervisning. Hensyntagende undervisning er for dig, som pga. fysiske eller psykiske udfordringer har brug for særlige hensyn. Undervisningen foregår på små hold med højst syv deltagere, så der er god tid til individuel vejledning. Ved første undervisningsgang skal du underskrive en tro- og love-erklæring.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere