
Nyhed
FOF Aarhus
”Tysk for de morgenfriske” er et kursus for dig, der har et lidt rustent tysk og gerne vil udnytte morgentimerne til at få det genopfrisket – fx inden arbejdsdagen eller studierne begynder.
Vi har fokus på det mundtlige og tager udgangspunkt i mange forskellige materiale og tekster om aktuelle emner, hverdagsliv og kulturelle og samfundsmæssige forhold i de tyskktalende lande.
Vi arbejder med korte tekster, dialoger, praktiske mundtlige øvelser og simple skriftlige opgaver, der kan integreres i en travl morgenrutine – eventuelt over en kop morgenkaffe.
Undervisningen foregår via den gratis online platform Zoom. Du modtager kort før kursusstart et mødelink fra din underviser.
Kurset er for dig, der vil genopfriske dit tyske og opbygge din sproglige kompetence i et sprog, der tales af næsten 100 mio. europæere, i Tyskland, Østrig og Schweiz. Du har tidligere lært tysk, fx i folkeskolen, men du synes, du har glemt en del af det igen, og vil gerne have det bragt til live igen.
Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du med fordel tage vores gratis online sprogtest, inden du tilmelder dig dette tyskkursus. Du er også velkommen til at kontakte vores sprogafdeling på tlf. 8612 2955 eller mail@fof-aarhus.dk, hvis du har brug for vejledning.
Niveaubetegnelsen i parentes efter kursusnavnet refererer til Den Fælles Europæiske Referenceramme (CEFR), som angiver europæiske standarder for sprog. Læs mere om CEFR. Hvis du tager testen, skal du skal gerne have et testresultat på min. A1 for at deltage på dette kursus.
Undervisningsmaterialerne fremsendes digitalt til download på din egen computer.
Bøger og materialer er ikke inkluderet i kursusprisen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere