
FOF København og Nordsjælland
På dette sykursus lærer du at konstruere, tilpasse og sy smukt tøj i eget snit. Du arbejder med mønstre, pasform og professionelle syteknikker til jakker, frakker og habitjakker. Kurset henvender sig til både begyndere og øvede, der vil skabe tøj med præcision, form og stil.
Velkommen til dette jakke- og frakke sykursus for både begyndere og øvede. Her tilbyder vi undervisning i forskellige syteknikker, der anvender en almindelig symaskine.
På dette sykursus vil vi arbejde med at udvikle grundformene i 1/4 størrelse og i hel størrelse, konstrueret efter egne mål. Vi syr op i stout, prøver pasformen og retter grundformen til for at sikre det bedste resultat.
Enkelt- og dobbeltradede jakker
Habitjakker og frakker inkl. duffelcoats
To-søms ærmer med/uden vindfang
Revers og sjalskraver
Lommer
Foer og mellemfoer
Knapper og knaphuller mv.
Fiksering af indlæg, indlægsstoffer og bånd
Brug af oplægningsbånd og limbånd til oplægning og sømme
Vi vil fokusere på modeludvikling af disse grundforme, så du kan skabe dine egne unikke designs.
Gennem praktiske øvelser vil vi udforske syprøver, presse- og syteknikker specifikt til jakker i halv eller hel størrelse. Dette som oplæg til en spændende opgave, hvor vi vil sy og afprøve teknikkerne på en jakke eller en frakke i hel størrelse efter eget design.
Vi vil primært arbejde i egnet stof – herunder uld – for at sikre en autentisk og holdbar beklædning.
Vi har symaskiner, overlockere, dampanlæg, fixerpresse og høje klippeborde på holdet.
Dette kursus er perfekt til dig, der ønsker at dykke dybere ned i konstruktion og design af jakker og frakker – uanset din erfaring med at sy.
Du kan se, hvad vi laver på lenepress.dk.
Kursusprisen er inkl. udgift til fælles hjælpematerialer, symaskinenåle, knive, mv. kompendium og 1/4 lineal, samt brug af værktøj og maskiner.
Du modtager en indkaldelse med praktiske oplysninger, samt hvad du skal medbringe, en uge før kursusstart.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere