
11. november
FOF København og Nordsjælland
Hvorfor træffer kloge mennesker så mange dumme beslutninger – på arbejdet, i projekter og i samarbejde? Psykolog og adfærdsekspert Henrik Tingleff giver dig et humoristisk og skarpt indblik i menneskets adfærd og viser, hvad der egentlig styrer dine valg, når du tror, du tænker rationelt.
Homo sapiens er både et primitivt flokdyr og en hyper-annonceret art. Vi spænder bredt fra den mest instinktive til den mest sofistikerede adfærd.
Vi kan sende satellitter i kredsløb om Jorden og bygge komplekse, globale organisationer – og alligevel bliver vi ved med at træffe beslutninger, der bagefter virker ubegribelige.
I dette underholdende og tankevækkende foredrag tager psykolog, radiovært og forfatter Henrik Tingleff dig med ind i menneskets adfærd. Du får indblik i, hvorfor vi gentager fejl, fastholder dårlige projekter og ofte misforstår hinanden i samarbejde.
Foredraget kommer blandt andet ind på spørgsmål som:
Hvorfor bliver vi ved med at investere i projekter, der ikke virker?
Hvorfor placerer vi skyld hos andre, når noget går galt?
Hvorfor er samarbejde på tværs af teams og afdelinger så ofte langt mere besværligt, end det burde være?
Svaret er enkelt – og lidt ubehageligt: Vi er flokdyr. Og flokdyr handler ikke altid rationelt.
Det moderne menneske opererer med en gammel hjerne, formet gennem millioner af år, men i en verden, der kræver noget helt andet. Det skaber systematiske fejl i vores måde at tænke, beslutte og samarbejde på.
I foredraget får du konkrete indsigter i, hvordan flokadfærd, sociale spilleregler og skjulte aftaler påvirker dine beslutninger – ofte uden at du opdager det. Henrik Tingleff kobler forskning, genkendelige hverdagssituationer og humor, så du både bliver klogere og ser menneskelig adfærd i et nyt lys.
hvorfor gode intentioner ikke er nok til at træffe gode beslutninger
hvorfor samarbejde ofte går skævt, selv blandt dygtige mennesker
hvorfor vi både vil passe ind og skille os ud – på samme tid
hvordan du genkender og håndterer irrationel adfærd i praksis
Henrik Tingleff er psykolog og adfærdsekspert med en sjælden evne til at gøre kompliceret forskning nærværende, sjov og praktisk anvendelig. Han har i mange år arbejdet med menneskers adfærd, beslutninger og samarbejde, og han formidler med en varme og humor, der gør selv de svære erkendelser lette at tage ind.
Med udgangspunkt i både moderne psykologi og evolutionære mekanismer viser Henrik, hvorfor vi kloge mennesker igen og igen træffer valg, der ikke altid giver mening. Han giver dig indsigt i, hvordan vores hjerner fungerer, når vi bliver pressede, søger anerkendelse eller reagerer følelsesmæssigt i stedet for rationelt.
Er du nysgerrig på mere? Find alle vores aktuelle foredrag og debatter i foredragskalenderen.
Foto: Sara Galbiati
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere