
FOF København og Nordsjælland
På denne naturvandring og sanketur begiver vi os ud til kysten. Vi finder strandurter, tang og skovens friske forårsskud og slutter af i det vilde køkken, hvor vi laver en frisk salat med vores høst.
Stranden er fyldt med lækre, spiselige urter. På denne sanketur bevæger vi os gennem både strand, strandeng og skov i jagten på naturens egne råvarer.
Stranden byder på et væld af spiselige urter, og undervejs får du indblik i, hvordan du kan genkende og anvende dem. Måske går vi også en tur i vandet og genopfrisker vores viden om tang og dens mange anvendelsesmuligheder.
Efter høsten går vi i det vilde køkken og laver en frisk salat med de råvarer, vi har fundet.
Få kendskab til nogle af de lækreste vilde planter ved både strand og i skov
Få inspiration til, hvordan du kan bruge naturens planter i hverdagens madlavning
Få hands-on erfaring med sankning og vilde råvarer
Være med til at tilberede en salat af naturens egne råvarer
Opleve naturen på en ny måde
Få en anderledes oplevelse i godt selskab
Naturvandringen er for alle, der interesserer sig for natur og vilde råvarer.
Uanset om du er nybegynder eller har prøvet at sanke før, får du mulighed for at komme helt tæt på naturen og lære at bruge den aktivt. Du får både ny viden og inspiration til selv at gå på opdagelse i naturens spisekammer.
Vil du med FOF København og Nordsjælland på flere oplevelser? Se vores aktuelle ture og rundvisninger i vores turkalender.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere