På dette besøg i Naverhulen i Helsingør træder du ind i et unikt historisk miljø midt i byens gamle kvarter.
Naverhulen regnes for en af de smukkeste i Europa og er fyldt med genstande, som skandinaviske håndværkere – navere – har bragt med hjem fra deres rejser rundt i verden. Hulen fungerer som fast mødested og rummer en helt særlig stemning og historie.
Under rundvisningen fortæller en naver om Naverbevægelsens historie og traditioner, og efter besøget nyder vi et par stykker smørrebrød.
Naverklubbens stiftelse i 1919
Naverbevægelsen og livet på landevejene
Traditioner, der stadig holdes i hævd i dag
Købet af den gamle håndværkergård i 1945. Den kostede 25.000 kroner, der blev indsamlet af klubbens 100 medlemmer
Turen er en oplevelse ud over det sædvanlige og en mulighed for at komme helt tæt på en levende kulturarv, som de færreste kender til.
Du kan opleve:
Et autentisk besøg i Naverhulen i Helsingør
En rundvisning i en af Europas smukkeste naverhuler
Et kig på de særlige genstande, som navere har bragt med hjem fra deres rejser rundt i verden
Fortællinger om Naverbevægelsens historier og traditioner fortalt af en naver
Prisen er inklusiv rundvisning og 2 stk. smørrebrød pr. person, men eksklusiv drikkevarer.
Vi mødes i Naverhulen, Sct. Anna Gade 21, 3000 Helsingør.
Vil du med FOF København og Nordsjælland på flere oplevelser? Se vores aktuelle ture og rundvisninger i vores turkalender.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere