
FOF København og Nordsjælland
Få en tryg start på spansk online, hvor du lærer basale gloser, udtale og simple dialoger. Du opbygger et lille, effektivt ordforråd og får redskaber til at kommunikere på rejsen til spansktalende lande.
Begynderhold for dig, der vil lære spansk helt fra start. I løbet af denne sæson vil du lære at bygge enkelte sætninger på spansk, så du kan have små dialoger på dine rejser til spansktalende lande.
I undervisningen vil vi lægge vægt på de kommunikative aspekter med fokus på kursisternes mundtlige sprogfærdigheder. Vi vil således øve udtale og arbejde med at give dig et basisordforråd. Vi vil også arbejde med dine læsefærdigheder på det spanske sprog.
Onlineundervisning skaber et koncentreret læringsforløb, hvor undervisningsformen naturligt er struktureret lidt anderledes end et forløb i klasserum. F.eks. vil underviseren i lidt højere grad skulle styre forløbet for at sørge for, at alle får taletid.
Samtidig rummer onlineundervisning i dag også muligheder for en række af de læringsmetoder, som der bruges i en fysisk baseret undervisning. Bl.a. kan underviseren dele klassen, hvor deltagere kan lave opgaver sammen to og to eller i mindre grupper i dele af undervisningen, hvor der så efterfølgende kan samles op med hele holdet. Samtidigt kan underviserens skærm og lyd deles, og den fungerer på den måde som tavle.
Onlineundervisningen foregår via programmet Zoom, som er meget brugervenligt.
Det eneste, du har brug for, er en computer med webcam og en god internetforbindelse.
Inden opstart vil du modtage link af underviseren med indkaldelse til holdet.
Se info om undervisningsmateriale på dit kursus i bemærkningsfeltet, når du booker din plads.
Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere