
FOF København og Nordsjælland
Går du med en sanger i maven? Så er chancen der nu for at slippe sangen løs. Træn din stemme, og opdag nye muligheder med sangundervisning hos FOF København og Nordsjælland. På dette sangkursus får du personlig sangtræning, der udvikler både teknik, klang og selvtillid – uanset dit niveau.
På dette sangkursus får du redskaber til at udvikle en mere smidig og kraftfuld stemme, som kan gå både højt og dybt. Undervisningen tilrettelægges efter netop dit niveau og dine behov, og derfor er det ikke nødvendigt at kunne læse noder eller have forudgående sangtræning.
Vi kan arbejde med rytmisk eller klassisk sang – for eksempel musical, pop, operette, viser eller skønne sange fra den danske sangskat.
I undervisningen arbejder du med tekniske værktøjer, der kan hjælpe dig med at bruge stemmen mere frit, sikkert og udtryksfuldt.
Vi arbejder blandt andet med:
Støtte
Vejrtrækning
Klang
Frasering
Styrkeforhold
Artikulation
At udvide stemmens registre
De forskellige registres muligheder
Kurset henvender sig til dig, der har lyst til at arbejde med din stemme og udvikle både teknik, klang og udtryk. Du kan deltage uanset niveau, og du behøver hverken at kunne læse noder eller have tidligere sangtræning.
Kontakt underviseren direkte for at aftale tidspunkt. Du er også velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål til undervisningen.
Løbende tilmelding er mulig i nogle tilfælde. Kontakt administrationen, hvis du ønsker tilmelding efter kurset er startet.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere