
FOF København og Nordsjælland
På FOF København og Nordsjællands vandre-talks kombinerer vi vandreturen med en samtale om den indre rejse og særlige mentale tilstand, man som vandrer kan komme i på vejen. Vi har inviteret en særlig inviteret gæst til at folde emnet ud sammen med os.
De, der har prøvet at vandre langt, kender til den ekstraordinære tilstand, der opstår, når hjernen holder pause og slippes fri af hverdagens pligter og underholdning. Mennesker, der har gået til Santiago de Compostela i Spanien, kalder det ”Camino-hjerne”. Man kan faktisk gå en hel dag uden at være bevidst om, hvad man tænker, ser eller hører. Tilbage er følelser og fornemmelser.
Sammen med en gæst vil journalist Dorthe Carlsen – med udgangspunkt i sin egen undren over konkrete oplevelser på sin 3500 km lange vandretur gennem Europa – udforske og sætte ord på den indre rejse og mentale tilstand under en vandretur.
Efter en vandretur på cirka fem kilometer samles vi om dagens gæst og udforsker sammen vandringens virkning på krop og sjæl. Alle kan deltage i samtalen.
Vi slutter af med en overraskelse i form af bagagerumsforplejning.
Glæd dig til et arrangement, der kombinerer vandretur og samtale i en helt ny form.
Kirsten har tidligere arrangeret trosvandringer, der er et samspil mellem det at bevæge sig og samtidig lade tankerne samle sig i en form for meditation eller ordløs bøn, samt et møde med både gudstjeneste og gudsbillede. Kirsten Winther har selv vandret på Skt. Olavsvejene til domkirken Nidarosdomen i Trondheim (Norge).
Nannamira Jørgensen er selv en erfaren vandrer og har i mere end 20 år arbejdet professionelt med healing, clairvoyance og spirituelt medieskab. Hun er desuden uddannet spirituel astrolog.
Pris inkl. ledsaget vandring (5 km), talk og udvalgte godbidder.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere