
FOF København og Nordsjælland
Lav din egen musik med GarageBand hos FOF København og Nordsjælland. På kurset lærer du at producere elektroniske tracks fra bunden – uanset om du er erfaren musiker eller bare nysgerrig på digital lyd. Lær programmets vigtigste funktioner og få tips og tricks til musikproduktion, så du kan arbejde videre med din musik på egen hånd.
Har du programmet GarageBand på din Mac og et sæt hovedtelefoner? Så har du faktisk et transportabelt hjemmestudie.
På dette kursus i GarageBand og musikproduktion lærer du, hvordan du bruger programmet til at lave dine helt egne tracks – fra de første idéer og lyde til musikken begynder at tage form.
Vi tager udgangspunkt i GarageBand og programmets mange muligheder. Du får en grundig introduktion til de vigtigste funktioner og bliver præsenteret for sjove og praktiske teknikker fra musikproduktionens verden, så du er godt klædt på til at arbejde videre med musikken på egen hånd.
Undervejs får du også tid til selv at eksperimentere, lege med lyde og opdage, hvad du kan få ud af programmet. Undervisningen foregår på små hold, så der er plads til spørgsmål, individuel vejledning og hjælp til at komme videre med dine egne idéer.
Du behøver hverken at være musiker eller have særlige forudsætninger for at deltage. Kurset er nemlig både for dig, der allerede spiller et eller flere instrumenter, og for dig, der ikke har en tone i livet, men bare har lyst til at være kreativ.
Med små hold på 2-4 deltagere er der plads til at udvikle sig i eget tempo – uanset udgangspunkt.
Medbring din egen laptop med GarageBand installeret og eventuelt egne høretelefoner. Har du spørgsmål om lån af computer, skal du kontakte din underviser.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere