
FOF København og Nordsjælland
Oplev Garderhøjfortet – det største fort i Københavns Landbefæstning – og kom helt tæt på kanontårne, panserteknik og historier om borgere, der selv finansierede dette unikke forsvarsanlæg.
I Gentofte ligger et imponerende befæstningsanlæg – faktisk det største fort i Københavns Landbefæstning. Og det er ikke kun den imponerende størrelse, der adskiller Garderhøjfortet fra resten af Københavns befæstning – fortet har også en ganske usædvanlig begyndelse: Politikerne kan ikke blive enige om finansieringen, og en gruppe borgere tager affære og indsamler den svimlende sum af 1,7 millioner kroner – i en tid, hvor en øl koster fem øre – og sådan bliver Garderhøjfortet, ganske usædvanligt, opført ved hjælp af private midler.
Garderhøjfortet står næsten, som da det blev nedlagt i 1920. Det er udrustet med to kraftige 15 cm kanoner i det drejelige pansertårn, observationstårne, mindre kanoner, maskingeværer i forsvindingstårne og den glemte infanterikasserne.
På denne tur skal vi rundt og opleve det hele, ude som inde, med Garderhøjfortets lokale guide. Og helt specielt er det at komme til tops i fortets største kanontårn, der kan dreje 360 grader, og hvor vi selv kan prøve at skubbe tårnet i stilling.
Pansertårnet er fuldt funktionelt, og det er herfra, under den tykke jernkuppel i højen, at de to store 15 cm kanoner affyres senere. Et brag af en oplevelse, der kun sker én gang om måneden – og som vi naturligvis skal se, høre og lugte – så du kan godt begynde at glæde dig.
Entré
Rundvisning
Kanonaffyring
Mulighed for selv at gå på opdagelse efter rundvisningen
Turen henvender sig til alle – store som små – der har lyst til en anderledes oplevelse og et fantastisk indblik i en spændende tid i dansk historie. Selv hvis du er lidt forbeholden over for krig, krudt og kugler, byder Garderhøjfortet på så meget andet.
Vær opmærksom på, at turen desværre ikke egner sig for dårligt gående pga. kuperet terræn, og der skal kravles op ad trapper i kanontårnet.
Der er gratis og tidsubegrænset parkering lige ved Garderhøjfortet og tog til Jægersborg station.
Det er muligt at medbringe egne madpakker.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere