
FOF København og Nordsjælland
Lær at tegne ansigtets form, lys og karakter. På dette kursus i portrættegning arbejder du efter levende model og udvikler dit blik for udtryk og proportioner.
Portrættegning er en udfordrende disciplin – men også et spændende og lærerigt studie, som alle kan lære. På dette kursus arbejder vi efter levende model, så vi kan betragte modellen i tre dimensioner og fra flere vinkler.
Vi starter med at bygge ansigtet op med lys- og skyggeflader, tonestudier og farvestudier. Når du er blevet fortrolig med ansigtets former og karakter, er det ikke så vanskeligt at få tegningen til at ligne.
Kurset foregår i et kreativt og inspirerende miljø, hvor der er tid til fordybelse. Du får individuel vejledning og god mulighed for at udvikle og udtrykke din egen tegnestil.
Udgift til model afregnes kontant med underviseren første gang.
Medbring de materialer, du vil arbejde med: blyanter, farveblyanter, olie- og pastelkridt, akvarelfarver, kul og/eller tusch.
På disse hold arbejder vi ikke med olie- og akrylmaling. Papirstørrelse: A3–A2
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere