
Om vores madlavningskurser
Tag på en kulinarisk rejse med FOF København og Nordsjælland. Uanset om du vil mestre sushi, bage surdejsbrød eller lave grønne retter, finder du et madkursus, der inspirerer og udfordrer dine smagsløg.
Lær at lave mad på en ny, anderledes og sjov måde på et madlavningskursus i København og Nordsjælland.
Vi tilbyder en lang række forskellige madkurser, hvor vi både tilbereder og nyder maden sammen.
Hvilke typer kurser har FOF København og Nordsjælland?
Du kan tage på en rejse rundt i hele verden igennem mad. Du kan f.eks. komme til Asien, hvor du skal prøve dig frem med at tilberede forskellige lækre asiatiske retter. Du kan også besøge Italien, Grækenland, Østeuropa og mange andre steder i verden på madkurser inden for verdenskøkkenet.
Drømmer du om en hverdag, som er mere grøn og med mindre kød? Så finder du også undervisning i både vegansk og vegetarisk mad.
Er du interesseret i, hvordan mad kan påvirke dit helbred og velvære? Så har vi også madlavningskurser med fokus din hverdag, herunder anti-inflammatorisk kost og ayurvedisk madlavning. Her får du de praktiske redskaber til at tilberede måltider, der støtter din sundhed og giver dig energi i hverdagen.
Hvis du er mere interesseret i håndværket bag, kan du f.eks. finde inspiration i vores bagekurser. Du kan også lære at lave flødeboller eller lære videnskaben bag den perfekte chokolade. Se en oversigt over kurser i bagning og søde sager her.
Du kan også gå på opdagelse i alkoholens mange facetter. Hos FOF København og Nordsjælland finder du både smagning af øl og vin.
Vil du nørde videre, kan du gå i FOFs vinskole, hvor der er mulighed for at lære om smagsteknikker, vinifikation, korrekt servering, opbevaring og meget mere.
Tag med os på en kulinarisk rejse til Nord- og Sydamerika og oplev de autentiske smage fra disse spændende regioner. Lær at lave retter fra det krydrede Cajun-køkken, og udforsk den mangfoldige verden af street food fra hele kontinentet.
Tag også en smuttur til det asiatiske køkken og lær at gengive de autentiske smage fra østen. Udforsk det koreanske, japanske, kinesiske eller thailandske køkken sammen med os. Her lærer vi at lave klassiske retter samt at mestre de teknikker og ingredienser der gør asiatisk mad så populær over hele verden.
Vi dykker også ned i Europas rige kulinariske traditioner og lærer at lave klassiske retter fra forskellige lande. Fra italiensk pasta til græske specialiteter og romerske delikatesser – vores kurser giver dig mulighed for at udforske og tilberede autentiske europæiske måltider.
Tilmeld dig et kursus i dag og lær at tilberede spændende og eksotiske retter til både hverdag og fest.
Hvor foregår undervisningen?
Vi tilbyder bl.a. madlavningskurser i København, hovedstadsområdet og Nordsjælland. Find adresser under holdinfo.
Hvem underviser på madlavningskurser?
Underviserne på vores madlavningskurser er specialiserede i deres fag og har omfattende erfaring i undervisning inden for området.
Kan jeg få skræddersyet et madkursus?
FOF København arrangerer gerne madkurser for grupper, men dog ikke private arrangementer som polterabend, fødselsdage og lignende. Du er velkommen til at kontakte os og høre nærmere om et kursus i madlavning hos Ditte Marie Friis på dmf@fofkbh.dk.
Vi har også madkurser for familier og kokkeskole for børn og unge.
Hvor kan jeg tilmelde mig?
Læs mere om de enkelte madlavningskurser og tilmeld dig. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Finder du ikke det kursus, du søger, eller er de allerede startet, kan du kontakte os for evt. overskydende pladser på de igangværende hold.
Madlavningskurser for voksne:
Madlavningskurser for børn, unge og familier:
Sådan foregår vores madkurser:
Foredrag, kurser og fællesskab for alle
FOF København og Nordsjælland har hvert år flere hundrede foredrag, debatter, talks og koncerter i hele hovedstadsområdet og Nordsjælland. Emnerne varierer fra højaktuelle politiske debatter, kunstneriske øjenåbnere og naturvidenskabelige landvindinger til personlige historier. Foredragsholderne er altid engagerede og dygtige formidlere.
Hvis du er nysgerrig på vores udbud af kurser, workshops og holdtræning, så er der også rig mulighed for at finde noget, der passer dig. Hver år har vi tusindvis af muligheder at vælge mellem, hvor du kan dygtiggøre dig inden for lige det felt, du er interesseret i. Opdyrk en gammel hobby, lær en ny, kom i form eller find noget at gå til sammen med dem, du holder af.
Vi udbyder f.eks. hold i musik, madlavning, motion, it, kommunikation, sprog og kreative kurser. Vores udbud er for alle aldre og livssituationer, så du nemt finder det, der passer dig – uanset om du leder efter hold under din barsel, i dit seniorliv eller noget helt tredje.