
FOF Aarhus
Tag med FOF Aarhus på en kulturudflugt til Thingbæk Kalkminer, hvor kunst, historie og levende musik mødes i en helt særlig underjordisk oplevelse.
Tilmeldingsfrist: torsdag d. 8. april 2027 kl. 12.00.
Tag med på en helt særlig udflugt til de fascinerende kalkminer i Thingbæk, hvor kunst, historie og musik smelter sammen i en oplevelse ud over det sædvanlige. Dagen byder på guidet rundvisning, fælles frokost og en stemningsfuld koncert i de underjordiske sale, der med deres særlige akustik danner en næsten magisk ramme om musikken.
I de gamle minegange, hvor kalkbrydere engang arbejdede, og hvor mennesker søgte ly under krigen, møder vi fortællingerne om livet under jorden. Blandt skulpturer af Anders Bundgaard og Carl Johan Bonnesen bevæger vi os gennem et af Danmarks mest særprægede kulturhistoriske rum – et underjordisk skulpturmuseum, hvor kunstværkerne står omgivet af kalkvægge, stilhed og årtiers historie.
Turlederne er begge udøvende musikere, og derfor venter der også en helt unik musikalsk oplevelse undervejs, når de sammen fylder de underjordiske sale med en stemningsfuld koncertoplevelse, som kun kan opleves netop her. Med musikalske fortællinger vækkes historier om naturens kræfter, menneskers arbejde og livet på kanten af heden til live. Musikken spejler de skulpturer, vi møder undervejs, og skaber nye perspektiver på de imponerende værker i minerne.
Kl. 09.30: Afgang fra Musikhuset Aarhus, busholdepladsen, Valdemarsgade 1
Kl. 11.00: Cirka ankomst til Rebildcentret
Kl. 11.15: Omvisning i minen med stedets eksperter (to grupper)
Kl. 12.15: Frokost (smørrebrød, ekskl. drikkevarer)
Kl. 13.30: Grottekoncert i minen
Kl. 14.15: Mulighed for at se de andre udstillinger på egen hånd eller gå på opdagelse i det skønne naturområde
Kl. 15.30: Kaffe og kage
Kl. 16.30: Afgang fra centret
Kl. 18.00: Forventet ankomst til Musikhuset Aarhus, busholdepladsen
I minen er der året rundt 8 grader og høj luftfugtighed. Medbring derfor varmt tøj og evt. et tæppe.
Deltagelse forudsætter, at du er godt gående.
Hvis du har særlige allergener, vi skal være opmærksomme på ift. frokosten, skal du venligst give besked om dette ved tilmeldingen.
Prisen er inkl. bus t/r, entré, guidet omvisning, frokost (ekskl. drikkevarer), kaffe og kage.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere